onsdag den 13. oktober 2010 kl. 19:00
Det bliver en aften hvor smagsløgene bliver grundigt forkælet.
Bakkehuset har, i samarbejde med Østerport Slagter og Rienta Vine Ikast, sammensat programmet, så der bliver rig mulighed for en god oplevelse.
Der lægges ud med en fisketallerken med en række hvidvine, som man frit kan vælge at smage på.
Derefter kommer der en planke med mange forskellige lækkerier lige fra paté til pølse over til smagfulde kødretter. Planken bliver placeret på bordene, så man stille og roligt kan sidde og nyde de mange retter i løbet af aftenen.
Vinmæssigt får man mulighed for at smage på vine fra det meste af verden. Der er f. eks. vine fra Italien, Frankrig, Chile, Sydafrika, Californien, for blot at nævne de mest kendte.
Undervejs præsenteres retterne på bordet. De enkelte vine bliver præsenteret, så man får indblik i, hvilken vin man nu skal smage på.
Der er lagt op til en rigtig hyggelig aften.
Entré: 250 kr. Billetsalget stopper 11. oktober.
Arr.: Rienta Vine Ikast, Østerport Slagter og Bakkehuset